Hvad gør det ved dig, når du fortæller en historie til en kollega, og du oplever, at vedkommende virkelig oprigtigt lytter til dig?

Hvad gør det ved dig, når du fortæller den samme historie til en anden kollega, som du oplever ikke lytter til dig?

Historien, du fortæller, er den samme. Du er den samme. Men der er en forskel i din oplevelse af at fortælle historien.

Her kan vi spørge – hvem har ansvaret for kommunikationen? Er det fortælleren? Skal fortælleren fange opmærksomheden, gøre historien interessant, underholde? Eller er det lytteren? Skal lytterne vise, at han eller hun lytter, for at sikre at den anden part føler dette?

Eller ligger svaret et helt tredje sted?

Jeg har i flere år været optaget af det mellemrum, hvor kommunikationen lever i den naturlige udveksling mellem lytter og fortæller. Jeg har igennem hundredvis af analyser af konkrete formidlingssituationer, involverende lige så mange fortællere og lyttere, fundet frem til 5 afgørende parametre for, at både fortæller og lytter skal opleve kommunikationen som meningsfuld:

  1. Ingen lytter eller forstår, hvad du siger. Ingen. Du siger ikke det, du siger. Du siger det, lytteren hører dig sige. Det er en tolkning. Derfor skal du fokusere på, hvad lytteren hører, ikke på det du siger. Og lytteren opfanger alle mulige signaler – en minimal del af disse signaler er dine ord. Lytteren sidder tilbage med en stemning, en oplevelse og evt. nogle indsigter.

Hav styr på de signaler, som du sender, der er ordløse. Det er det, som bærer ordene frem.

  1. Lytternes tilstand er afgørende for det filter, som vedkommende lytter igennem. Derfor skal du forberede lytteren til at lytte åbent, dvs. så meget som muligt uden filter.

Du bringer lytteren tilstede i rummet, her og nu.

  1. De fleste lyttere fanger de første informationer med deres primitive del af hjernen, ikke med den tænkende, som er den logiske, rationelle og velovervejede del af hjernen. Lytteren skal være tryg og afslappet, før at den tænkende hjerne kan være aktiv og åbne op.

Den første tid handler om at gøre lytteren tryg  – gennem varm humor, en vedkommende historie, en tryg ramme, god kontakt etc.

  1. Lytteren lytter på forskellige niveauer. Hvis du taler på et andet niveau, end det lytteren befinder sig på, så har du mistet opmærksomheden og interessen. F.eks., hvis lytteren er optaget af de omgivelser, som han eller hun befinder sig i, og du begynder at tale om følelsesmæssige ting, kan det være svært for lytteren at forbinde sig til dette. Eller hvis lytteren er optaget af konkrete mål, og du taler om visioner, kan det være svært at opnå en kontakt.

Find ud af på forhånd, hvor lytteren befinder sig i sin bevidsthed og mød vedkommende der. Derefter kan du bevæge dig til andre niveauer.

  1. Lytteren har brug for at blive stimuleret. Det kan gøres på mange måder, men det, der er vigtigst, er at skabe en bevægelse i lytteren – enten mentalt, emotionelt, eller/og bevidsthedsmæssig.

Vær klar over, hvilken merværdi lytteren skal tage med sig.

Så, hvor er fortælleren i alt dette?

Fortælleren er et redskab, et fintunet instrument, som kobler sig til lytteren og bruger sig selv som en ressource til at møde lytteren og bevæge lytteren. Fortælleren bringer sin egen melodi med sig, sin egen tone – og i mødet med lytteren spiller fortælleren den musik, som bedst resonerer hos lytteren.

Og fortælleren er lytter! Den værdi fortælleren oplever, når lytteren er nysgerrig, åben og lyttende – skal du som formidler huske: Når du formidler, er du også lytter. F.eks. der, hvor du har dine pauser, der hvor det bliver stillet spørgsmål eller kommenteret, der hvor der er en respons på det, som du giver udtryk for. Der er du lytter.

Du er også en lytter, når du mærker dine lyttere. Hvordan de tager imod dét, som du kommunikerer. Din egen lytning og de pauser, du holder som formidler, er afgørende for, hvordan du formår at skabe en ægte kontakt med lytteren. Der giver du mulighed for, at I begge kan lytte indad. Der sker en ægte kobling til det budskab, du formidler. Lige midt imellem fortæller og lytter.

At blive en fantastisk fortæller handler ikke mindst om at træne sin egen ltning. At finde mellemrummet mellem dig og modtageren i lytningen. Det er dér åbningen sker. Et andet ord for det er nærvær.

Alt andet kommer i anden række.