references_roxana_kia

Novo nordisk
Biomar
CBS
Novozymes
nordea liv pension
nordea
norden
DI
Finansforbundet
Røde Kors
Atlas Copco
Bosch
KMD
DR
Leo
Telenor
Energi akademiet
Lego
Center for Ledelse
SSE
ISS
TV2
Madkulturen
PJ Diesel Engineering
Innovasjon norge
UR
Norlandia
Rambøll
Dansk Design Center
Topdanmark
Vinnerkonferencen
TÆNK
DLG
Udlændingestyrelsen
Kaospilot
NNIT
Novo FeFIT
FeF Chemicals
Carlsberg Group
Musikhuset Århus
Karolinska instituttet
Lærernes Pension
BRFkredit A/S
Bankernes kontantservice
Dansk Psykolog Forening
Dansk Studie Center
Danske Bioanalytikere
Future Navigator
Radiodays
Jyllandsposten
Videncenter for Arbejsmiljø
Dansk Iværksætter forening
Aarhus kommune
Aarhus universitetshospital
Pathfinder
Motorola
Ny i Danmark
InterChange
Bertel O. Steen
Billund Kommune
Confex
Dafolo
KK
Kold College
Gentofte Kommune
Tronheim Developer Conference
MindLab
Seminarer
SKAT
Skatteministeriet
HK
Hørsholm Kommune
Lejre Kommune
Vikarbureauet, Region Midt
Væksthuset, København
C. Bindslev A/S
Integral A/S
Attractor Kurser
Sundby netværk
Blueskies
PBU
Peak Balance ApS
Odense Renovation
Niras Konsulenterne A/S
NGO-Forum
Innoversity
Amway Danmark ApS
KaosManagement
Konservatoriet RMC
Region Hovedstaden
Ringkøbing kommune
Ringsted Kommune
Rosinante & Co
Roskilde Amt Sygehus
Rudersdal kommune
Rødovre Kommune
Kirke Saaby skole
VIA University College
Södertälje kommun
Socialpædagogernes Landsforfund
Ny Holte skole
Ullerødskolen
Arbejdsmarked og Rekruttering
DrugRebels
Pearson Konference
Jobcenter Frederiksund
Gry Guldberg
Bring Citymail
Alt4Kreativ
Borup Ældrecentret
Børneteater sammenslutningen
Minihøjskolen
Fremtidsfabrikken
Parkvejskolen
SKUB Gentofte
Tippen Døgninstitution
VL-grupperne
Stark Group
Accenture
Schneider Electric
Skanska Sverige AB
DSB
Camurus AB
Salling
Gyldendal

 Jeg lærte Roxana Kia at kende som en særdeles kompetent og indfølende lærer og menneskekender. Under Roxanas vejledning fandt jeg vej til ressourcer, som jeg ikke vidste, at jeg havde. Jeg lærte at frisætte dem og forankre min lederrolle i en autentisk kerne. Jeg lærte at åbne for en indre strøm, så det, som er vigtigt for mig, kan ske. 

Jakob Malling Lambert
Administrerende direktør, Rosinante & Co., Danmark

 Roxana kan med sin store energi og utraditionelle tilgang flytte et menneske rigtigt langt selv på kort tid. Roxana er en bombe af kreativitet, ægthed og insisterende udvikling, som man blev ramt af et tog og siden indså, at det faktisk netop var det, der kunne skubbe én i den rigtige retning.

Hun har fokus på det enkelte menneske og ser hver person med respekt. Her er ingen skabeloner eller kasser.
Roxana flyttede vores ledergruppe markant på kort tid – på banen for formidling og lederskab – både hos hver og en af os og som hold. Det var tilmed inspirerende og sjovt mens det stod på og har sat mange, tydelige positive spor også tilbage i hverdagen.


Frederik Laursen
Sportschef, TV2, Danmark

 Jeg inviterede Roxana til at designe et forløb til mit lederteam på 10 personer. Jeg havde brug for at bringe teamet tættere sammen. Samtidigt ville jeg øge vores kapacitet som autentiske ledere og forbedre vores kommunikationsevner. Allerede på det første modul, fik Roxana rykket ved samtlige medlemmer på en utroligt professionel og inspirerende måde. Når vi startede dag 1, introducerede Roxana sig med at forklare ”Jeg transformerer mennesker. Jeg gider ikke lange udviklingsforløb, men vil lave en transformation her og nu. Inden I går hjem i morgen aften, har I blevet transformeret.” Specielt deltagerne fra Jylland lænede sig tilbage og tænkte ”Det vil jeg først se, inden jeg tror på det!”. Men, jeg kan garantere, at Roxana holdt hvad hun lovede – der var ikke en eneste, der ikke var transformeret efter dag 2! En fantastisk positiv oplevelse for alle og for teamet. Vi kom meget tættere på hinanden på så kort tid, end jeg har oplevet på andre udviklingskurser.

Vi har fortsat med træning af kommunikation og lederskabet. Desto mere vi træner, desto mere indser vi, at det er træningen i hverdagen, der gør en forskel. Værktøjerne kommer Roxana med, men vi skal virkelig gå ind i det. Vi kan dog mærke en markant forskel og hvad det betyder når man skal agere og kommunikere som leder. Det gør virkelig en forskel!

Jeg kan varmt anbefale et forløb med Roxana. Roxana er god til at tilpasse det til netop de behov, som gruppen har og har en bred pallette af erfaringer, som hun trækker på ekstremt professionelt.

Sidst men ikke mindst vil jeg rose Roxana for hendes enorme energi, der smitter på alle og som gør, at man føler sig velkommen, set og sat pris på. Hun spiller os gode, rigtig gode. 


Helene Egebøl
CEO, Schneider-Electric, Danmark

Tusinde tak til dig for en helt unik, værdifuld og nyttig træning – en helt anderledes, spændende og udfordrende “kursus”-oplevelse. Den var styret og muliggjort af en kvinde med tilsyneladende ubegrænsede reserver af energi og en aldrig sluttende flod af intelligente påfund og vittige indspil. Din personlige måde at skabe en kreativ og positiv stemning, formidle kommunikationsteknikker, udvikle vores potentialer og forbedre vores færdigheder, har været meget givende Det er en gåde for mig, hvor du får al den energi fra, som du klarer så fantastisk at give videre til os.

Uden tvivl kan jeg anbefale dit kursus” Brug dig selv” (Impact Communicator) som et værktøj til at forbedre og videreudvikle kommunikationsevner, bringe energi ind i processer og møder og skabe en kreativ og positiv arbejdsatmosfære.

Derfor vil jeg give udvalgte medarbejdere i min organisation muligheden for at videreudvikle sig selv og deres potentiale ved at deltage i dit kursus

Karl Wolfgang Dubois
President, Bosch A/S, Region Northern Europe

Roxana er en kunstner der skaber levende mesterværker og mesterværket er DIG!

På hendes Impact kurser, har jeg udviklet mit helt personlige talent for kommunikation, formidling og total gennemslagskraft. Hvor kom det så lige fra? Fra mig! Vildt!

Hvordan kan jeg vide det? Jo, til den afsluttende prøve fik jeg feedback fra et professionelt dommerpanel.

Jeg afsluttede sidste fredag og jeg er FLYVENDE!

Hvordan virker det så på mine omgivelser?
Jeg oplever ægte nærvær og interesse for min formidling, hvor min genopdagede humor nu indgår på naturligste vis.

Vigtigst af alt er at jeg nu kan stå i store forsamlinger og være 100% mig selv med overskud til kontakt med mine tilhørere! DET VIRKER!!!! TAK! 

Anne-Mette Elsborg
CEO – Managing Director, PJ Diesel Engineering A/S

Det var en absolut fornøjelse at samarbejde med Roxana.  Hun er uhyre professionel og besidder en utrolig veludviklet evne til at se hvor og hvordan hver enkelt af os kan udvikle vores personlige potentiale.

Jeg giver Roxana mine varmeste anbefalinger

Christian Bason
Innovationschef, MindLab (Økonomi- og Erhvervsministeriet), Danmark

Vi hyrede Roxana ind til 1-års forløb i personlig formidling og personligt lederskab med hele organisationen.

Vi er meget glade for vores forløb med Roxana. Det gav et nyt og anderledes input i forhold til andre forløb, vi har været igennem. Roxana har en individuel tilgang, der giver alle nogle personlige værktøjer.

Den enkeltes værktøjer er meget konkrete, og de er blevet brugt flittigt, hvilket har betydet, at alle har udviklet sig.
Vi har oplevet nye sider af os selv og hinanden og vores fællesskab er blevet styrket. Og sjældent har vi grinet så meget i en seriøs og lærerig sammenhæng.

Paul Brüniche-Olsen
Administrerende direktør , Lærernes Pension A/S

Steen Schouenborg
Forsikringsdirektør, Lærernes Pension A/S, Danmark

 Vi havde en god og udfordrende dag med Roxana, hvor vi – hver med ret forskellige udfordringer – fik en meget personlig, præcis og ærlig feedback på vores kommunikative styrker.

Roxanas spidskompetence er hendes hurtige evne til at spotte hvad hver enkelt deltager har brug for i forhold til at styrke netop de områder som den enkelte er svag på. Tricket er også at det er simpelt og ret fysisk så øvelserne og tipsene lever videre efterfølgende og er lette at bruge i hverdagen – og alligevel har de en enorm effekt.

Vi vil bruge Roxana igen fordi hun evner på kort tid at give deltagerne noget som holder og som virkelig gør en forskel. 

Simon Viggers
Regional Director, HR & Communication, Novo Nordisk A/S, Danmark

 Sammen med Roxana får man testet sig selv i trygge omgivelser. Hun er god til at få kursisterne til at overskride grænser på en tillidsfuld måde, og til at skabe en god atmosfære, så man har det godt med det.

På kurset bliver der arbejdet med konkrete deltager præsentationer, og hendes input og feedback til hvad der gør en god præsentation, og hvad der hjælper med gennemslagskraft hjælper én til at fokusere på få, men vigtige ting. Ved at det er få ting, drukner det ikke i hverdagen, men bliver ting som man husker, og som man dermed får trænet.

Samtidig skaber kurset et godt ”bånd” med de andre deltagende og kollegaer 

Jacob Kjeldsen
Chef, DI International Business Development, Danmark

Som professionel foredragsholder er det en stor fornøjelse og meget indsigtsfuldt at følge Roxana Kias kursus. Det er klart med at til at forløse et indre potentiale, som man nok fornemmer er der, men som jeg personligt ikke for alvor kunne udtrykke, før jeg via Roxana arbejdede mere intenst med det.

Roxana har en ganske særlig evne til at se, hvad der er specielt ved én, og hvor ens barrierer ligger, og på den mest tillidsfulde og klare måde få ens skjulte kræfter frem

Emilia van Hauen
Foredragsholder, sociolog, og forfatter, Danmark

 Tusind tak, Roxana, for dine to fantastiske og unikke workshops til vores sceneteam. Du har gjort en kæmpe forskel for DrugRebels og vores mål om at brænde igennem på scenen og tale til de unge i øjenhøjde.

Roxana formåede på kort tid at spotte og aflæse det unikke ved hver af de tolv deltagere og med få og stærke virkemidler få hver enkelt til at stå knivskarpt frem og med deres helt eget personlige udtryk på scenen.

Alle drog hjem med enkle og helt nye styrkende værktøjer, som de allerede bruger både i arbejdslivet og privat.

Samtlige deltagere har fået et kæmpe boost og løft, en stolthed ved at stå på scenen, og er kommet i kontakt med nye sider af sig selv, der har givet dem en utrolig autenticitet og et stort nærvær på scenen.

Roxana har en eminent evne til at få det bedste frem i hver enkelt menneske og forvandle det, der kan synes som udfordringer til styrker.

Sidder du som leder og overvejer, hvilken træning dine medarbejdere eller du selv har brug for – er Roxana et fantastisk valg – Roxana leverer langt ud over det forventede.  

Chritstina Nyborg & Caroline Klein
Ledere af organisationen DrugRebels, Danmark

 Du får indsigt i dig selv som ”performer”, bevidsthed om dine styrker, større selvtillid og konkrete værktøjer at arbejde med. Du bliver mere fri til at være dig og komme ud af den bekvemme komfortzone.

I en afslappet og samtidig udfordrende atmosfære er du sammen med gode kolleger på en sjov og anderledes måde. Det giver som en ekstra bonus nære sparringspartnere og et styrket netværk.

Og så får du i øvrigt en fantastisk oplevelse – Roxana er en eminent instruktør.  

Susanne Andersen
Leder af DI Medlemsforeninger, Danmark

 Jag har gått “Brug dig selv” 1, 2 & 3 (Impact Communicator 1, 2 & 3) hos Roxana Kia. I min roll som Customer Experience Manager är förmågan att driva förändring, skapa entusiasm, förståelse och engagemang avgörande för att lyckas.

När jag idag tittar tillbaka på de senaste 2 åren i min karriär kan jag konstatera att jag tack vare det stora fokus på personligt ledarskap och kommunikation som jag fått med mig genom de tre kurserna, lyckats med just det: att med en inre övertygelse, användbara och personliga verktyg och mycket eget arbete skapat den plattform jag ville ha och arbetat för.

Utan Roxana Kias kurser har min vilja och drivkraft funnits, men jag har inte vetat HUR, inte haft de verktyg just jag behöver och, inte att förglömma, jag hade inte haft det bollplank och den coach Roxana är.

Att gå en kurs för Roxana är inte att vara en åhörare. Då ska du gå en annan kurs. Hos Roxana är det DU som gör arbetet. Med henne vid din sida. Det gäller på själva kurstillfället men framförallt mellan kurserna. Det är där arbetet görs, det är där all teknik och alla verktyg blir ens egna. Det är också förklaringen på varför hennes kurser gör skillnad. Som deltagare genomgår du en transformation. Och den är hållbar. På riktigt.

Jag är idag rak i ryggen. Stark och stolt. Vet vad jag gör, varför jag gör det och hur jag ska göra det. Jag har lyckat förändra en hel organisation. Med Roxana bakom mig

Marie-Christine Lindström
Customer Experience Manager, Nordea Bank, Private Banking , Sverige

Igennem mit forløb hos Roxana har både jeg selv og andre kunnet mærke en klart positiv ændring i mit lederskab og formidling. Min deltagelse i ”Brug dig selv” 1, 2 og 3 (Impact Communicator 1, 2 & 3), og det tillidsfulde miljø som Roxana formår at skabe, har søsat en personlig udvikling, jeg ikke havde forestillet mig mulig og som jeg kun kan unde enhver der har mod på det.

Det hele er naturligt bundet op på Roxana´s evner, og hun skuffer aldrig. Jeg er altid overrasket over hvor meget nyt jeg kan lære af Roxana her 2 år efter mit første møde.

Generelt er ”Brug dig selv” kurserne (Impact Communicator courses) svære at forklare i skrift, det skal opleves

Søren Schødt
Grundlægger og administrernde leder af Schødt A/S, Danmark

 ”Brug dig selv” 1- 3 (Impact Communicator 1-3) har været en fantastisk rejse med masser af grin og personlig udvikling. Til trods for at have deltaget i adskillige andre kurser med henblik på personlig udvikling og kommunikation igennem årenes løb, har kurserne med Roxana Kia været helt specielle for mig.

Kombinationen af teori tæt knyttet til en masse øvelser i et trygt miljø, skaber den perfekte eksperimentelle legeplads.

Det kan være at du umiddelbart synes at nogle af øvelserne er meget anderledes, måske nogle gange fjollede, og de bringer dig måske ud af din comfort zone. Uanset hvad du umiddelbart tænker, så virker de bare:

Jeg lover dig at du på en signifikant måde vil forbedre dine evner til at tale fra kernen, og derigennem forbedre dine kommunikative evner.

Torben Storgaard-Larsen
Senior Manager, Novo Nordisk A/S, Prototyping & Test Centre, Danmark

 Hold fast, Roxana, hvor er mine to dage hos dig godt givet ud. Du har en nærmest skræmmende klar indsigt i os, der var på dit kursus. Og du har en myriade af knivskarpe metoder til at skubbe os liiiige derud i det gule felt, hvor vi hver især havde behov for at komme ud, for at skabe forandring i os selv! Tak! Kh Christian  

Christian Poll
Folketingsmedlem, Miljø, Alternativet, Danmark

 Roxana skaber et trygt, omsorgsfuldt men samtidig udfordrende og kreativt, hvor jeg med det samme føler mig klar til at rykke mig.

Jeg føler jeg kom mile vidt på de 6 timer jeg var i selskab med Roxana – alt sammen ved brug af simple metoder og fokus på mine styrker. De udfordringer jeg havde ift. at stå på en scene og holde foredrag, og som jeg ikke helt troede på hun kunne hjælpe med, blev der arbejdet med – uden at jeg selv lagde mærke til det i processen – utrolig fantastisk!

Det var ALT andet end jeg havde regnet med – og det med kæmpe positiv fortegn. Det har udviklet mig og givet mig redskaber jeg kan bruge i såvel mit personlige som i mit professionelle liv. Jeg kunne sagtens have brugt mange flere timer sammen med Roxana!

Jeg vil til hver en tid anbefale et kursus hos Roxana – om du har brug for udvikling ift. performance, foredrag, præsentationer/taler i dit erhverv eller bare er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig som menneske! 

Mads Ødum
Farmaceut, Novo Nordisk, Danmark

Vi var en gruppe af sammenbragte ledere – nogen med meget erfaring, nogen helt nye – der stod med store forandringsudfordringer foran os. Vores udgangspunkt var, at vi havde brug for et teoretisk fundament i kommunikation og gerne koblet med træning i formidling. Roxana designede et forløb som spredte sig ud over 9 måneder, sat sammen af mindre moduler med hver sit tema. Men virkeligheden viste sig at indeholde så meget mere, end vi havde bestilt. Roxana mødte hver enkelt leder netop i denne persons ståsted, og med varme, gejst, energi, empati og indsigt ledte hun os gennem en rejse, som handlede om den personlige formidling og om budskabet i kommunikationen – men som ikke mindst viste sig at etablere et stærkt netværk i ledergruppen, og en fælles begejstring for det personlige lederskab. Hver eneste leder er kommet ud af forløbet med et styrket lederfundament og sin egen personlige værktøjskasse til kommunikation og formidling. Og en ganske særlig række af oplevelser rigere. Tak til Roxana

Mette Helmer
Områdedirektør, KMD, Danmark

 ”Brug dig selv” kurserne (Impact Communicator courses) har på flere niveauer fået mig til at slappe af med min formidling – og også med mig selv som leder. Dels har vi lært en lang række redskaber i forhold til at fokusere og variere formidlingen. Dels har vi lært at se ind til kernen af, hvad vi står for og gerne vil formidle – og så stille os på det sted, når vi tager ordet.

Undervejs har det været både sjovt, rørende, varmt og grænseoverskridende. Man går altid hjem som en anden end den, der kom om morgenen med sin detaljerede forberedelse og alt for mange ord under armen. Roxana udfordrer undervejs, men det sker på en meget tryg og rar måde, så man næsten ikke opdager, at man overskrider sine grænser.

Som leder bliver man undervejs meget bedre til at være sig selv og mærke sin integritet. Det betyder, at det er sværere at blive blæst omkuld, fordi man hele tiden mærker, hvad man står for. Det har været en meget lang og inspirerende rejse og den er ikke slut, når sidste kursusdag er ovre

Hanne Birgitte Jørgensen
Chefredaktør, Lærerforeningen, Danmark

 ”Brug dig selv” (Impact Communicator ) er titlen på kurset. Og det er en præcis og rammende titel. Det er det mest individuelle kursus jeg har været på. Den naturlige “kursusskepsis” bliver totalt gjort til skamme og erstattes af et væld af Aha-oplevelser. Ingen tilfældige øvelser eller teknikker – alt er præcist motiveret. Det er en rejse, hvor man griner og græder sammen – fuldstændig trygt i Roxanas erfarne, blide og insisterende hænder. Alle kommer sikkert og meget mere klog på sig selv i land.

Den bedste anbefaling jeg kan give kurset er, at jeg rent faktisk anbefaler det vidt og bredt

Søren Lindhardt
Område Chef, Danmarks Radio (DR), Danmark

Jeg har haft den glæde at arbejde sammen med Roxana både som samarbejdspartner og som deltager i en proces for mig og mine kolleger. Jeg er dybt betaget af hendes unikke evne til at bevæge mennesker – både når de bevæger sig i deres egen personlige udvikling, og når de bevæges følelsesmæssigt i samværet med hinanden og med Roxana. Det er altid både sjovt, inspirerende og bevægende at opleve, hvordan Roxana formår at bringe det bedste frem i mennesker og fællesskaber. Hun skaber en anerkendende og udfordrende udviklingsarena, hvor man tør tage det ekstra skridt, der skal til for at udfolde sit unikke potentiale.

Roxana har fornemmelse for et særligt lag i kommunikationen, som kan være svært at sætte ord på, og som de færreste derfor formår at arbejde med, men som hun bringer frem og arbejder med via kropslige øvelser, fordybelse og personlig feedback. Man er ligesom ikke helt den samme, når man har været på kursus hos Roxana..

Trille Frodelund Lykke
Chefkonsulent Rambøll Management, Attractor, Danmark

Tusen takk for fantastiske dager med kurset Bruk deg selv!
Ingen ting kunne forberede meg på hva disse to dagene ville by på av forandringer.
Du har evnen til å se og få fram det beste i hvert enkelt menneske. Med noen få minutters øvelse forvandlet den ene etter den andre deltakeren seg, rett foran øynene på oss.

Det var magisk.

De første tankene var: Er det mulig? Hva er det jeg ser og opplever? Når er det min tur? Jeg vil NÅ!

Jeg har fått ny kunnskap som frigir MASSE energi, trygghet, kreativitet og lekenhet.
Denne energien smitter mellom mennesker og livet blir en berikelse, hver dag.
Tusen takk Roxana for enkle redskaper og teknikker som jeg bruker til å motivere meg selv og andre

Siv-Grete Lea
CEO, Gjestdal Møbelfabrikk AS, Norway

Jeg troede helt ærligt ikke, at en gammel rotte som mig, kunne lære så meget nyt. Men der blev man nok overrasket.

Roxana formår at lægge brikker i ens puslespil, så der lige pludseligt opstår en åbenbaring, hvor der får var en indgroet vane. Det er godt og sundt at få en sådan rusketur, og dejligt med alle de konkrete redskaber, jeg kunne bruge dagen efter. Men det er ligeså lærerigt at iaggtage de andres breakthroughs – og dermed få en kærlig reminder om, at det at kunne og turde stille sig op foran et publikum faktisk er en ret unik og vigtig evne, som man skal elske at udvikle på og raffinere hele livet

Anne Skare Nielsen
Chief Futurist, Futurenavigator, Danmark

 Roxana gav mig og hele holdet to forunderlige dage – hvor teori og øvelser støttede hinanden og gav mig redskaber til min personlige formidlings forbedring.

Det er simpelthen imponerende hvor personligt og knivskarpt Roxana rammer hver enkelt  deltager – med en skræddersyet redskabskasse til sin personlige præsentation.

Jeg gik fuldstændigt paf fra kurset – opløftet og enormt berige

Ida Elisabeth Kongsø
Marketingskoordinator, Gyldendal Uddannelse, Danmark

Roxana har en fantastisk evne til at se det unikke i den enkelte og bruge det i formidling.
Ud over at have fået en guldgrube af værktøjer, har jeg fået adgang til en række indre ressourcer, jeg ikke vidste at jeg havde.

Hos Roxana får man formidling ind under huden – det er kurser med varig effekt

Hanne Roulund
Business Development Manager, State of Green Consortium, Danmark

Brug dig selv og glem alt om fotokopier, power point præsentationer og forelæsninger. Roxana forstår at skabe og fastholde en fokus og nærhed i et afslappet rum så man glemmer alt om tid og sted. Du mærker hele tiden hvordan du udvikler dig mens du opdager nye stærke sider ved dig selv. Samtidig ser du hvordan dine medkursister med fuld energi blomstrer foran dine øjne – og du suger til dig af nye værktøjer som gør at du får lyst til at kaste dig ud i udfordringer, som du tidligere ville have været forbeholden overfor. Kanon kursus! Kan varmt anbefales

Lars Højlund Christensen
Senior Department manager, Novozymes A/S, Danmark

Jeg deltog i ”Brug dig selv” 2 (Impact Communicator 2) et udfordrende og udviklende kursus

Jeg mødte Roxana Kia første gang, da jeg deltog i et firmakursus om anerkendende ledelse. Det var spændende, lærerigt og for mig personligt udfordrende og en øjenåbner. Det gav mig lyst til mere. Roxana anbefalede kurset “Brug dig selv ” 2, som hun mente lige var noget for mig.

En smule skeptisk af natur mødte jeg op første gang, og måtte over de 8 kursusdage i stigende grad anerkende, at kurset er meget givende og personligt udviklende. Du udfordres konstant og “flyttes” hele tiden med Roxanas meget professionelle kombination af støtte/empati og et spark i den nedre del af ryggen. Hertil en masse konkrete værktøjer til fx at gøre foredrag mere spændende og til at overkomme modstand og dermed fjerne begrænsninger. Du får konkrete opgaver og løbende værdifuld feedback fra de øvrige kursusdeltagere og selvfølgelig fra Roxana. Kurset er et sprødt rødt æble, og hvis du vil smage, kan jeg anbefale, at du deltager i kurset. 

Lars Ingemann
Økonomichef, PBU, Denmark

 Aldrig før har jeg været på et kursus, hvor jeg har lært så meget, som jeg reelt bruger i min hverdag. Lige fra øvelser der forebygger nervøsitet og øvelser som hjælper mig, når jeg står foran en opgave, der virker uoverkommeligt svær, til sætninger der belejligt dukker op i hverdagen, som guider mig i den rigtige retning.

Roxana er meget dygtig til at ”se” folk. Hun forstår, at formidle det hun ser og transformere det til øvelser, der er målrettet dig, og det du behøver for at blive en bedre og mere autentisk formidler og leder. På kurset arbejder du derfor på et meget individuelt plan, samtidig med at du profiterer af at deltage i en gruppe og følge med i andres forandringsprocesser.

Min formidling er blevet mere fængende. Den går mere lige til biddet, og jeg får i langt højere grad, sagt det jeg gerne vil, på en måde jeg kan stå inde for. Det har været helt unikt for mig, at træne situationer hvor jeg oplever modstand både i mig selv og hos andre. En træning som på en konkret og anvendelig måde har skabt resultater for mig på arbejdet, så jeg er blevet en bedre leder, fordi jeg kan møde modstand på en ressourcefyldt måde.

Vekslingen mellem konkrete øvelser, refleksioner over egen praksis og et blidt puf ud over rampen har for mig skabt en proces, som stadig er i gang.

Jeg arbejder både som professionel sanger og er leder, og kurset har været fuldstændig perfekt ift. at undersøge, hvordan jeg er en autentisk leder og formidler

Else Schantz Juutilainen
Professionel sanger og teamleder, Væksthuset, Danmark

 Allerede på ”Brug dig selv” 1 (Impact Communicator 1) var jeg “blown-away” over hvordan Roxana kan udfordre og ændre ens kommunikationsvaner på så kort tid (læs: 2 dage!).
Jeg fik en værktøjskasse med hjem og gode råd, jeg aldrig glemmer og stadig anvender.

Derefter fulgte ”Brug dig selv” 2 (Impact Communicator 2) hvor vi virkelig gik i dybden med os selv og kom vidt omkring emnet kommunikation. Hver eneste session var en oase af glæde, læring og udvikling. Jeg har lært mere om mig selv og nærmer mig et ståsted for min kommunikation som bringer det bedste frem.

I ”Brug dig selv” 3 (Impact Communicator 3) har vi arbejdet meget dybt med livets formål og igen på en fabelagtig måde, hvor udfordringer og opbakning går hånd i hånd.

Jeg kan til enhver tid anbefale Roxana – og jeg vil selv til enhver en tid tage kurserne igen.
Roxana tilbyder et helt særligt hjerterum og et fantastisk læringssted

Katja Andersen
Principal Industry Consultant, Teradata, Danmark

Roxana mestrer en kunstart, der vanskeligt lader sig beskrive i ord – hun skal bruges og derigennem opleves. Efter kurserne ”Brug dig selv ” 1 & 2 (Impact Communicator 1 & 2) er jeg ved hjælp af hendes ultimative indlevelse og koncentrerede, innovative energi blevet i stand til at være 100 % tilstede i mig selv uanset hvilken tilstand og situation, jeg befinder mig i.

Hendes sitrende nærvær, sublime håndværksmæssige kunnen og bevidste brug af universelle energier fik mig til at foretage et bevidsthedsmæssigt kvantespring, hvorved jeg i samtlige situationer i livet står på en helt ny platform, når jeg skal formidle dét, jeg har på hjerte. I faglig sammenhæng hører præstationsflimmer, over –og underforberedelse fortiden til.

Undervejs at være en del af de andre deltageres transformerende processer har været forløbets bonusmateriale. Roxana’s centrifugalkraft fik os alle til at artikulere det uartikulerede, folde vingerne ud og flyve til nye indre og ydre landskaber i en stemning af humor og lethed.

Det har lært mig at skubbe den gamle automatpilot til vurdering af andre i baggrunden. Når jeg betragter andre med det næstekærlige syn Roxana har åbenbaret for os, fyldes jeg med glæde og taknemmelighed og tager med stor appetit fra på mangfoldighedes brogede buffé

Susanne Bruggisser
Seniorkonsulent , ProPerson Consult, Danmark

 Som ekspert i innovationsprocesser elsker jeg følelsen af at spotte nye muligheder, som jeg virkelig tror på kan gøre en forskel. Derfor er der heller ikke noget værre end når mulighederne aldrig bliver realiseret, fordi jeg ikke lykkedes med at få andre folk med på udforskningen af de nye muligheder, og jeg ikke kan løfte opgaven alene.

Den oplevelse sidder jeg heldigvis langt sjældnere med i dag end dengang Roxana gik i gang med at styrke min evne til at brænde igennem over for andre mennesker. Igennem kurserne ”Brug dig selv ” 1, 2 & 3 (Impact Communicator 1, 2 & 3) har jeg fået adgang til ressourcer, som jeg ikke anede, at jeg havde. Jeg har fået så mange erfaringer med at bruge min krop, fremtoning og stemme til at få mine budskaber udover rampen, at de nu er en naturlig del af mit daglige arbejde. Og vigtigst af alt har jeg fundet ind til mine unikke kommunikative styrker, så det er dem og ikke indstuderede metoder, der guider min relation til andre.

Jeg vil derfor på det varmeste anbefale, at endnu flere giver sig selv muligheden for at styrke deres gennemslagskraft gennem ”Brug dig selv” – kurserne. 

Jakob Schjørring
Programleder, MindLab, Danmark

 Kære Roxana

Jeg er stadig fyldt med den magi, jeg oplevede på ”Brug dig selv ” 1 (Impact Communicator 1)
Den nok største gevinst, for mig personligt, er overfor mine børn. Der er ingen tvivl om, at Louis, Adam & Carl-Oscar har fået en endnu bedre far; Når jeg ser dem, reagerer de prompte med en meget stærkere kontakt. Det er meget fantastisk!

Også i jobbet som proceskonsulent har jeg fået øjnene op for, hvor effektivt, det er at bruge mig selv. Hvor jeg tidligere gjorde en dyd ud af at have en tilbagetrukket og neutral faciliteringstil, oplever jeg nu både større gennemslagskraft og øget engagement fra deltagernes side med min mere levende og synlige måde at facilitere workshops på.

Det helt magnifikke for mig i din metode er, at du viste mig vejen til at kortslutte mit hoved. Resultatet var en tydelig ny fysisk forankret erfaring. Så hvor alle andre bruger intellektet (selvom de siger noget andet) formår du at gå direkte i kroppen. Dit fokus på ny adfærd, frem for dvælen ved modstande og endeløse refleksioner – der bare styrker gamle og opbygger nye barrierer – er ekstremt effektivt. Tak for det!!!

Som jeg nævnte, er jeg dybt, dybt fascineret af, at du i den grad er dit materiale og det levende bevis på at det virker. Du har en kraft, en menneskelighed og emmer af en oprigtighed, jeg ikke kan mindes at have set tidligere og ud over at være en helt enestående facilitator, udviser du et livssyn, der er meget, meget inspirerende.

Så tak igen Roxana, fordi du så generøst deler ud af dig og alt det du kan

Gunnar Näsman
Design Manager, DSB, Danmark

 Jeg var utrolig imponeret over de metoder Roxana brugte på kurset og hvor virkefulde de var. Dem alle på hver sin måde.
Der var en super behagelig atmosfære og jeg tænker at den ikke kunne være til stede uden Roxanas kærlige og positive energi.
Jeg har aldrig oplevet mig selv opføre mig på den måde som Roxana fik mig til. Jeg synes det var en meget speciel dag.

Tusind tak til Roxana for at åbne mine øjne lidt mere!!  

Jonas Olsen
Selvstændig grafiker, Danmark

Roxana er i en klasse helt for sig selv. Hun er en fantastisk kvinde med så meget power og skøn at være sammen med. Jeg har været på mange kurser, men aldrig et, som i den grad rykkede. Og jeg tror ikke at jeg glemmer hendes råd, råb og øvelser. Det er som at blive et nyt menneske eller måske rettere at få fat i sig selv.
Det smitter forhåbentlig af både i min fremtoning og måde at være på.

Det er det bedste kursus jeg nogensinde har været på. Jeg kan kun unde alle at komme på hendes kursus.

1000 tak fordi I sendte os til Roxana. 

Medarbejdere
Danmarks Radio (DR), Danmark

Dit ”Brug dig selv ” kursus (Impact Communicator course) var en fantastisk positiv oplevelse,
og din måde at komme under huden på folk, og få dem til at udvikle sig, er jo helt i særklasse!

Jeg har allerede refereret dig videre til adskillige mennesker i mit netværk. 

Ture Wibrand
Kreativ Chef, Pluspeople, Danmark

Jeg har deltaget i Roxana Kia’s ”Brug dig selv ” kursus (Impact Communicator course), og hvilken fornøjelse det var. Jeg har tidligere gennemgået kurser i præsentationsteknik og kommunikation og i sammenligning med disse er Roxana’s kursus det rene Formel 1 race i forhold til det udbytte, jeg fik med hjem.

Roxana forstår at skabe en umådelig positiv ånd på kurset, der åbner for en meget tillidsfuld og konstrukiv læring baseret på praktiske øvelser frem for en masse teori. Læg dertil en fantastisk evne Roxana har til at se og arbejde med den enkelte deltagers styrke og personlige udtryk i kommunikation og den meget individuelle coaching, vi hver især fik for at udvikle disse.

Jeg havde stor glæde af min egen personlige coaching og lærte også rigtigt meget af at overvære Roxana’s arbejde med de andre kursusdeltagere. Tak for en meget kraftfuld og opbyggende oplevelse, der bliver siddende i kroppen mange uger efter

Klaus Stahl Rasmussen
Head of OSS Integration Practice, Nokia Siemens Networks A/S, Danmark

 Roxana har en helt fantastisk evne til at individualisere hendes øvelser og vejledninger. Hun giver håndgribelige hjemmeværktøjer som virker! Meget inspirerende.  

Lasse Nielsen
Læge, Hvidovre Hospital, Danmark

Roxana fanger hurtigt sine kursusdeltagere med sin smittende energi og sit nærvær. Det er ikke nogen skovtur at være på kursus med hende. Man er meget på – også mere, end man umiddelbart kan mærke. Kurset og energien giver genlyd i lang tid bagefter, og indsigter derfra dukker ofte op præcis, når man har brug for dem. 

Terkel Skårup
Senior Consultant, WorkZ A/S, Danmark

Det er fantastisk givende at være på et kursus, hvor jeg mærker, at når Roxana arbejder med os, så ser hun et unikt menneske. Hun borer sine fantastiske blå øjne helt ind under huden og helt ind gennem alle lag af beskyttelse – derind hvor der gemmer sig skatte, skønhed, ægthed og enorme talenter. Så tager hun lige så smuk og hiver det frem i hver enkelt af os.
Vildt! Smukt!

At se et menneske forandre sig dramatisk foran ens øjne ved hjælp af rimelig simple, men ekstrem præcise metoder, er en øjenåbner af rang, og det er noget, jeg husker og bruger hver dag.

Jeg føler, at kurset får mig til at blive et menneske, jeg holder mere og mere af – et menneske, der er på vej til at tro på, at det at stille sig op foran andre mennesker og virkelig formidle et vigtigt budskab, så de faktisk har lyst til at lytte, er noget der en dag bliver en hel naturlig del af mig.

At mærke min indre kraft skyde sig ud gennem musklerne, op gennem hovedet, ud i hele kroppen og ud af munden er vidunderligt, og det er det absolut mest givende ved kurset. 

Jane Pedersen
Group R&D Consulant, DONG Energy, Danmark

 Roxana Kia er i følge min erfaring en procesleder, der mestrer sit håndværk. Hun evner at arbejde med det, der sker i rummet, og forløser andres potentialer. Hun faciliteter en proces, der efterlader et stærkt indtryk hos den enkelte, og skaber reel dynamik i grupper

Rosa Lind
Head of Talent Management in Wholesale Banking HR, Danmark

 Jeg vil gerne sige tak! Det har været fuldstændig fantastisk og inspirerende. Den evne, du har til at se, hvad der skal til, for at folk udnytter deres potentiale og overkommer deres indre barrierer, er hel unik. Det var utroligt at være vidne til, hvor kollegaer ændrede sig efter dine råd & øvelser.

Jeg håber, vi får mulighed for at få en opfølgning!

Henriette Kahre Freris
Vækstkonsulent, Væksthus Hovedstadsregionen, Dammark

ArbejdsmarkedsCenter Ringkøbing Fjord gennemførte en rigtig god og virkningsfuld medarbejderdag, hvor der deltog 50 medarbejdere. Formålet med medarbejderdagen var kort: At finde fælles synergi mod en fælles vision, at lære hinanden bedre at kende og praktisere nogle, konkrete dialog- og samarbejdsværktøjer og at tage medansvar for udviklingsprocessen.

Til at styre og skabe sammenhæng mellem alle processer effektiv gennem hele dagen havde vi Roxana Kia. Tilbagemeldingen fra alle, der deltog, var, at Roxana Kia med stor myndighed evnede at styre en kompleks proces, så den blev både oplevelsesorienteret og lærerig.

Det, der kendetegner Roxana, er hendes klarhed og store karisma

Niels Jørgen H Madsen
Centerchef, Arbejdesmarkedcenter Ringkøbing Fjord, Danmark

Som konsulent for vores afdeling stod Roxana Kia for et seminar om samarbejde og kommunikation, hvor vi havde behov for noget, som var skræddersyet til vores særlige situation. Roxanas evner for indlevelse og imponerende kompetencer som katalysator for forandring gav stort udbytte for gruppen og for de enkelte deltagere hver især.

Vi vil særligt fremhæve formidlingen af en fælles forståelse af samarbejdsrelationer, og den skarpe og konstruktive feedback på personlig kommunikation

Claes Frier
Sustainability Development Center, Novozymes A/S, Danmark

I Novozymes har vi gjort brug af Roxana Kia’s kompetencer på et program, vi kalder Novozymes International Leadership Workshop – et samarbejde, der nu har varet i mere end fire år.

Roxana har en sjælden evne til at kombinere en stor faglig indsigt inden for interkulturel forståelse og interpersonel procesforståelse med et fantastisk smittende engagement og en veludviklet situationsfornemmelse. Dette giver tilsammen en meget stor grad af troværdighed omkring hendes person og i de opgaver, hun har løst for os – en kvalitet, vi mener er meget vigtig! 

Michael Jakobsen
People & Organisation, People Development Consultant, Novozymes A/S, Danmark

Roxanas kursus i personlig formidling satte fokus på hver enkelt deltagers egne unikke egenskaber i forhold til formidling.

Det var utrolig givende at deltage i kurset for mig. Igennem spændende øvelser sammen med de øvrige deltagere, blev der åbnet for en anderledes kommunikationsform, end den jeg har været vant til tidligere.

Som deltager var jeg dybt fascineret af Roxanas måde at undervise på. Det er første gang, jeg oplever en så engageret underviser, der har så mange strenge at spille på. Det mærkes tydeligt, at Roxana er uddannet skuespiller samt har en bred erfaring som underviser.

Roxanas virkemidler og feedback til hver enkelt deltager var yderst forskellig og fuldstændig tilpasset den enkelte deltager. Hun var opmærksom på hver enkelt deltagers særlige kompetencer og fik dem synliggjort bla.ved hjælp af de øvrige deltageres engagement. Som team havde vi et fremragende samarbejde, og det var meget spændende og givende at følge de øvrige deltageres udvikling i løbet af kursusforløbet.

Selv kunne jeg tydeligt mærke, at jeg fik frigjort energier, som alt for længe havde været hengemt, og som det var skønt at få hevet frem, og som jeg nu tør bruge igen. Det føles som en foryngelseskur, hvor sanserne vækkes og omgangsformen med andre mennesker bliver mere ligetil.

Tænk at to dages kursus kan få så stor betydning!!! 

Ulla Hedegaard
Leder for Grindsted Udvilkingcenter, Danmark

Roxana Kia evner som ingen andre at læse et menneskes essens og iværksætte de øvelser eller hviske de nøgler, der skal til for at fremkalde denne essens. Jeg har set mennesker forvandle sig fra små grå mus til powerfyldte, strålende individer på blot to dage.

Mange performancetrænere gør folk bevidste om alt det, der ikke virker. Roxana er lige modsat: Hun får det bedste frem i folk, og man går fra hendes sessioner fyldt med nærvær og styrke. Både hendes kortere og længere forløb kan varmt anbefales. Jeg kender ikke én, der har været andet end dybt taknemmelig for at arbejde med Roxana Kia.

Hun er en er en sjælden perle: En kosmopolit, der samler mange kulturer og felter. Hun spænder fra mangeårige studier og praksis inden for indiansk visdom over kaospiloteri og skuespilkunst til dyb bevidsthed om energi, kollektiv intelligens og det nye lederskab.

Roxana er som sublim kunst, der vanskeligt lader sig beskrive fyldestgørende.

Mit bedste råd er: OPLEV HENDE! 

Kirsten Stendevad
Forfatter, underviser, CEO Kirsten International, Gudindeskolen, Danmark

Roxana – et anderledes formidlingskursus!

Det tør siges – vildt sjovt og lærerigt. Jeg er selv blevet meget bevidst om, hvordan jeg får mere energi og meget mere MIG frem, når jeg holder møder og skal præstere. Træningen foregår på små hold, så hver enkelt person virkelig får mulighed for at deltage 100% aktivt, og med meget konstruktiv personlig feedback fra hver enkelt deltager og ikke mindst fra Roxana og hendes store menneskelige indsigt.

Jeg kan kun anbefale det, uanset om man er vant til at performe eller det er en ny udfordring.

Erik L. Jakobsen
Driftschef, Renoflex-gruppen, Danmark

Dette er et kursus, du bare MÅ tage!

Jeg blev anbefalet Roxana Kia’s kursus i personlig formidling, og efter at jeg nu selv har deltaget, må jeg bare anbefale det til alle, der har lyst til og brug for at arbejde med deres personlige kommunikation, på det varmeste.

Det var to fantastiske dage, og du, Roxana, er intet mindre end et enestående menneske. Du formår at bruge din erfaring, din viden og din passion så flot. Jeg er virkelig imponeret over, at du kan ‘spotte’ hver enkelts potentiale og få det frem med så enkle og underholdende virkemidler. Jeg fik utroligt meget godt, smukt og brugbart med hjem. Og også en masse tricks til god projekt- og mødeledelse.

Det er SÅ meget bedre, sjovere og mere effektivt end langt de flest andre kurser!

Gitte Larsen
Projektleder/redaktør, Instituttet for Fremtidsforskning, Danmark

Min krop og mit hoved er stadigvæk fyldt af forundring, kraft og energi fra vores helt fantastiske dage sammen. Jeg har netop holdt et meget modigt foredrag som ikke handlede så meget om traditionel fremtidsforskning men som potentielt kan få deltagerne til at flytte verden i en bedre retning.

Da jeg startede forløbet, var jeg ved at stoppe en lang foredragskarriere fordi jeg syntes at præstationsangsten og dårlig nattesøvn sled mere og mere på mig. Nu har jeg fået fat i nogle håndtag, metoder og energier der har givet mig lysten tilbage. Ikke mindst troen på at jeg kan selv kan bestemme mit publikum har hjulpet meget. TAK Roxana du er en af de mest fantastiske mennesker jeg har mødt. 

Liselotte Lyngsø
Futurist, partner i Futurenavigator, Danmark

 Tak for nogle dejlige dage sammen og alt det du delte med os.

Det jeg fik ud af de to intense dage var et klar syn på mine styrker og kompetencer og dertil en skattekiste med et par nøgler svøbt i motivation for at åbne for noget af mit eget potentiale. Jeg har tænkt meget over alt det jeg lærte, mærker og sansede de dage og føler at dagene har beriget mig meget.

Jeg er taknemmelig. 

Helle Momsen Fredslund
Project Manager, State of Green A/S, Danmark

Hej alle Jer mine allierede i Roxanas navn :)

Jeg er sgu vild med at være Roxana-cult-medlem.

Føler det som et kæmpe privilegium. At være medlem! At være en del af den gruppe som har fået LOV til at deltage, at være en del af den gruppe som nu har noget helt særligt sammen og med hinanden.

Kurset som handlede om personlig udvikling, personligt lederskab, personlig kommunikation var for mig temmelig grænseoverskridende. Jeg har brugt mig selv på helt andre måder end normalt – jeg er kommet derud hvor der ikke nødvendigvis er rart og fredfyldt – men hvor der heller ikke er nogen vej udenom. Og som alt sammen ender lykkeligt. Det var et meget personligt kursus hvor jeg godt tør sige at vi hver især fik forskelligt ud af det. Det fylder vanvittigt meget hos mig og helt sikkert også hos de kolleger som var med.

Jeg har en oplevelse af, at vi 6 og Roxana har noget sammen som en ”alliance”, noget som er værdifuldt, enestående og privat og derfor synes jeg det er svært at komme det nærmere.

Jeg kan parere, afvæbne og skabe.

Jeg kan ændre mine begrænsende tanker, bare ved at ændre min krops centrum.

Jeg kan frydes over at vide, hvilken mennesketype jeg er.

Jeg kan hvile ti gange mere i mig selv. Og når jeg slapper mere af, er jeg mere kreativ og afklaret.

Og jeg kan selv tage den beslutningen om at jeg vil gøre det.

Det er lige fra hjertet, og jeg er allerede i gang ;o)

Jeg vil elske, at du vil sende mig på Brug dig selv 2.

Til slut… tusind tak for at du gav mig denne oplevelse.

Det var to helt fantastiske dage. Det er meget svært at beskrive forløbet med få ord, men jeg har personligt fået åbnet øjnene for nogle ting, fået nogle nye værktøjer – både nogle generelle (læs: som kan bruges af alle) – og personlige, som jeg kan bruge fremadrettet i min hverdag og mit arbejdsliv.

Med værktøjer mener jeg i høj grad også noget som jeg kan arbejde videre med – dvs. at jeg nok endnu mere ser de to kursusdage som en begyndelse – end som et afsluttet forløb.

Roxana er i en klasse helt for sig selv. Hun er en fantastisk kvinde med så meget power og skøn at være sammen med. Jeg har været på mange kurser, men aldrig et, som i den grad rykkede. Og jeg tror ikke at jeg glemmer hendes råd, råb og øvelser. Det er som at blive et nyt menneske eller måske rettere at få fat i sig selv.

Det smitter forhåbentlig af både i min fremtoning og måde at være på.

Det er det bedste kursus jeg nogensinde har været på. Jeg kan kun unde alle at komme på hendes kursus.

1000 tak fordi I sendte os til Roxana 

Fra nogle medarbejdere på
Danmarks Radio (DR), Danmark

 Wauw.

Jeg havde nok en fornemmelse af, at jeg kunne meget mere end jeg gik rundt og
troede. Men at det i en så overvældende grad ville lukke op for livet, havde jeg
ikke drømt op.

Roxana’s kursus var som at få et indre tæppe trukket til side, og få et glimt af de kolossale kræfter, der ligger slumrende hen og venter på at blive brugt konstruktivt. Det er lige pludselig ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg har lyst til at udforske mere… Det er blevet til noget, jeg har PLIGT til at udvikle, hvis jeg skal kunne være mig selv bekendt som menneske. Fordi jeg bliver mere autentisk og fordi det så er det jeg går ud i verden med! 

Karin Maury
Selvstændig, behandler, billedkunstner, kursusleder, Danmark

 Hej Roxana!

Tack, tack, tack för två fantastiska dagar! Sitter åter här på min arbetsplats, full av energi och glädje och tänker på alla upplevelser du bjöd in oss till. På min personliga resa i livet samlar jag “happy places”, dvs platser/händelser som gett mig det där extra och som är så härliga att tänka tillbaka på för att få ny kraft när det känns lite motigt. Denna utbildningen kommer vara en av mina “happy places”!

Tack för att du delade med dig! 

Cecilia Björkman
Private Banker, Nordea Bank, Sverige

 Sjældent har jeg været til et så energifyldt og medrivende kursus som Roxanas
”Brug dig selv” 1 (Impact Communicator 1)

Med en FANTASTISK energi og fornemmelse for sine kursister formår Roxana at få alle med, hun er et utrolig godt forbillede for det hun gerne vil give videre.

Kurset har givet mig en fantastisk indsigt i, og accept af, hvilke kvaliteter jeg personligt har som formidler. Før kurset kunne jeg gå i stå med at skrive mine foredrag, bare ved tanken om også at holde foredraget. Nu har jeg fået helt personlige værktøjer til at bearbejde min frygt for at tale foran en gruppe mennesker, samt unikke værktøjer til at bruge min krop og stemme i formidlingen af min viden. Det har givet mig en frihed og jeg føler faktisk at mine idéer flyder mere frit.

Tak for 2 sjove, inspirerende og selvudviklende dage.

Tak fordi du har fremhævet hvem jeg er i personlig formidling.

Tak fordi du fremhævede mine talenter og vist min at også jeg er unik. 

Jane Nagel
Stylecoach, Designersroom, Danmark

 Det har været en fantastisk smuk og rørende oplevelse at være på dit kursus, Roxana.

En intensitet og kraft fylder rummet fra første øjeblik du går i gang og alle er tryllebundet af din power.

Din skarphed ser lige ind til sagens kerne og gør at du ved hvordan du skal skubbe os ud over kanten på en tryg og helt vild morsom måde.

Hvis jeg kan lære at stå helt roligt foran et publikum, så kan alle!

Du er skøn og skal opleves. 

Susanne Modler
Personlig stylist, Danmark

Roxana Junkie! Er hvad jeg hurtig blev efter 2 dages kursus og hurtig forsatte i videregående forløb. Jeg måtte bare have mere mere mere. Den energi jeg har efter en seance bobler i flere dage bagefter og smitter mine omgivelser overalt.

Hendes enkle metoder virker. Jeg har fået et blik i mit indre på selvbyggede kantsten og selvsagte sandheder og metoder til bevidst at styre energier.

Den positive metode gør at jeg kan ærgre mig over foredragsholdere der ikke kan kunsten med det positive fokus. Jeg har nu nye værktøjer til at tage kærligt imod mig selv og komme videre, samt slippe mig selv løs. ”Du er fandeme så skæv” var det sidste Roxana råbte begejstret til mig. Min største triumf hidtil – som junkie.. (: 

Gry Jebsen

 I vores team arbejder vi med udvikling af organisationer, ledere og medarbejdere i en anerkendende optik og vi bygger på kommunikation. Derfor var det fantastisk at arbejde med os selv med udgangspunkt i krop, udtryk og nærvær. Det var en betydningsfuld dag med Roxana, både for os som kolleger og som inspiration til vores professionelle virke.

Vi arbejdede i sær med at være tilstede i nuet uden at vurdere og vi øvede os i at forstærke forskellige kropslige virkemidler for at fremme kommunikation i rummet. Vores team blev bundet tættere sammen og vi fik nogle nye tilgange med os, som vi vil bruge i vores arbejde med organisationer. 

Heidi Graff
Business Manager, Rambøll Management, Attractor, Danmark

 ”Brug dig selv” kursuset (Impact Communicator Course) blev et drastisk og banebrydende vendepunkt for mig og var med til at flytte min store byrde fra skuldrene med et ordentligt brag. Aldrig har jeg haft og mærket så 2 intense dage, der udløste så uendeligt meget energi, frihed og åbenhed sammen med gruppen og Roxana som underviser og som det bærende fundament.

Mine omgivelser lagde straks mærke til forandringen i min måde at være til stede på. Jeg har utallige gange modtaget anerkendelse og ros for den, jeg er, og det arbejde, jeg udfører. Det allerbedste er, at kernen i mig er vækket til live. Jeg har hverken påført mig nye egenskaber eller skal huske på, hvordan jeg skal være i forskellige situationer. Det er en fantastisk frihedsfølelse, hvor nærvær, lykke og inspiration affødes.

Roxana Kia er den person, der har vækket mig til live og åbnet op for energier, som jeg troede ikke eksisterede. Hun har vist mig, hvordan jeg møder folk ligeværdigt og får det bedste frem i mig selv og andre. Det giver en enorm tilfredsstillelse, en glæde og livsappetit, der smitter, hvor end jeg er, og som gør mig skabende og kreativ.

Jeg vil takke Roxana Kia resten at mit liv. Jeg er hende dybt taknemmelig. Hendes kursus er alt det, der skal til for at får succes i arbejdslivet og i privatlivet, når det handler om personlig formidling. 

Trine Madsen Dagø

 Roxana kan noget helt særligt. Hun kan “se” sine kursister og få dem til at føle sig set, og hun kan få øje på det potentiale, som hver enkelt er klar til at udfolde. Desuden har hun sin helt egen stil og inspirerer alene med sit nærvær og sin skønne positive væremåde.

Jeg kan varmt anbefale kurset ”Brug dig selv” (Impact Communicator), som jeg har fået så stort et udbytte af. 

Anne Chritine Hagedorn
CEO Essential Life, Forfatter, Danmark

 Roxana Kia har været en vidunderlig katalysator for en livsvarig transformation i min måde at kommunikere og forstå kommunikation på. Jeg har aldrig mødt en så kompetent person inden for det felt, hun arbejder med. Hendes tilgang er fyldt med varme, kreativitet, professionalisme, humor og åbenhed over for alt og alle. Hos Roxana blev jeg set på en måde, så hun fik alt det bedste frem i mig, og hver gang formåede hun at udbygge det repertoire, jeg har at spille på. Hun sætter kommunikation ind i en helhed, hvor ændringerne ikke blot sker i ordene og tankerne, men i hele kroppen. Hun har en enestående evne til at møde udfordringer og få dem vendt til gaver og potentialer.

At opleve Roxana er en gave i sig selv, og man bliver smittet af al den visdom og livserfaring, hun hiver ud af ærmet, lige når det passer. Hun er, hvad hun gør. Jeg har nydt hver eneste gang jeg har været på kursus og er gået derfra med konkrete værktøjer og inspiration, og fået mere af mig selv med hjem. Tak Roxana. 

Lene Heide
CEO Power-Start, Danmark

 Jeg er nu halvvejs gennem Roxana Kias spændende kursusforløb ”Brug dig selv” 2 (Impact Communicator 2) – og jeg er fuldstændig addicted. Roxana er den perfekte ”fødselshjælper” for mennesker, der vil udvikle sig professionelt som privat. Allerede nu har jeg fået sandheder om mig selv og mine egne formidlingskompetencer frem i lyset, som jeg tidligere troede, jeg slet ikke bar i mig. Jeg har lagt antagelser og teknikker væk, som jeg troede var mit bedste værktøj i mit formidlingsarbejde – og jeg har fået nye, som jeg slet ikke havde drømt om kunne være relevante.

Hver eneste gang en ny kursusdag starter er det med frydefuld forventning, jeg træder ind i det magiske rum, Roxana byder os ind i.

Hver gang en kursusdag slutter, tager jeg værdifuld erfaring og viden med mig tilbage på min arbejdsplads – og i mit liv.

Jeg vil varmt anbefale Roxanas kurser til alle, der tør arbejde med sig selv på en helt anden måde end gennem den klassiske kursusmodel.

De giver virkelig langvarige resultater! 

Christine Lind Ditlevsen
Instituttet for Fremtidsforskning, Danmark

 ”Brug dig selv” kurset (Impact communicator course) er helt unikt og en fantastisk mulighed for at arbejde med sig selv og de udfordringer, du lige præcis står med. Der er en helt speciel og unik stemning på dette kursus. Roxana er en fantastisk personlighed med en helt særlig gennemslagskraft og en følelse og et nærvær for det, der sker nu og her.

Personligt var jeg blandt andet rigtig glad for den feedback, jeg modtog i den individuelle præsentationsrunde, og har allerede anvendt utrolig meget af dette. Og det gælder generelt alt, hvad jeg foretager mig – om det er arbejde eller privat.

Roxana er fantastisk til at finde netop dit ekstraordinære potentiale frem og arbejde videre med dette. Jeg kan kun anbefale dette kursus på det varmeste, hvis du ønsker at gå på opdagelse dybere i dig selv. 

Ralf Toftgaard
Category Manager, Global Sourcing, Chr. Hansen A/S, Danmark

 Min oplevelse på kurset ”Brug dig selv” (Impact Communicator course) var helt og aldeles magisk. Oplevelsen af at gå ind af døren som en person – og nærmest flyve ud igen som en helt anden var på alle måder mindblowing.

Hver enkelt person i gruppen blev transformeret i Roxanas nærvær, og hun fik os alle ud over rampen. Jeg fik oplevelsen af at nå ind til min kerne – fandt min stemme – og fik brugbare øvelser og midler, som jeg kunne tage med mig og bruge i min dagligdag.

Jeg er klar til mere – og glæder mig til step 2! 

Helle Dysseholm
Udvikler, Københavns Kommune, Danmark

 Efter at have været på kursus i formidling hos Roxana har jeg fået åbnet op for en ny side af mig selv, som jeg længe har haft brug for, men ikke har turdet tage i brug. Jeg føler mig i den grad beriget, beruset og fyldt af en stor trang til at formidle de budskaber, jeg i mange år har holdt inde med.

Det, der er unikt ved Roxana og hendes performancetræning, er, at hun formår at få os alle trygge og glade på rekordtid. Igennem alle øvelserne og aha-oplevelserne blev vi stille, men sikkert klar til at udvikle os fra larver til smukke sommerfugle, der på hver vores måde kommuniker stærkt og fængslende over for vores tilskuere. Ingen frygt, ingen hæmninger – men ren, stærk formidling og historiefortælling. Jeg er stadig helt høj.

Tilbage som fagansvarlig inden for kundeservice, har jeg fået øjeblikkelig respons fra mine omgivelser. Jeg oplever, at mine budskaber kommer mere tydeligt igennem og derfor har større effekt. Det samme gælder i privatlivet over for venner og familie.

Jeg har aldrig nogensinde oplevet så stor øjeblikkelig implementering af nylærte værktøjer i mig. Jeg er simpelthen blevet markant bedre – fra dag 1! Tusind tak for Roxana. Jeg føler mig som en nyfødt fantastisk formidler! 

Iben Guldager Nielsen
Fagansvarlig, Kundeservice, EnergiMidt A/S, Danmark

 Roxana – “walks her talk”. Sjældent har jeg oplevet en undervisning, der er så kreativ og udfordrende og samtidig skaber tryghed og er opbyggende. Roxana bærer på en viden og nogle metoder på en helt unik og autentisk måde.

Der vælder en evig kilde af overraskelser ud af Roxana, som er så inspirerende og sjove, at jeg ikke har oplevet noget lignende før – og alt er båret af en ægte og kærlig kvinde. Roxana bærer på gammel visdom og moderne metoder i en autentisk og ny version – det er dybt inspirerende og befordrende for kunstnere, ledere, undervisere – for ALLE, der ønsker at forandre og skabe nye muligheder.

Det har forandret mig og åbnet for helt nye dimensioner i mit liv.  

Else-Marie Bierlich
Antropolog, Danmark

Roxana har en evne til at få etableret et trygt rum, hvor vi helt uden forbehold kan gå ud over kanten – i vished om at blive grebet.

Det ER muligt at udtrykke sit autentiske selv på så kort tid! TAK!  

Charlie Steenberg
CEO, Arkitekt, Jordan + Steenberg, Profession på Arkitektskolen, Danmark

 Jeg har været på mange kurser i mit arbejdsliv, men aldrig har jeg haft to så berigende dage. Det var en fantastisk positiv oplevelse med en gruppe skønne mennesker. Det var helt utroligt at se, hvordan Roxana kunne arbejde med hver enkelt af os – at se forandringen i udtryk og kropssprog, at se hvordan de enkelte deltagere voksede og fandt ro i deres eget udtryk.

Personligt har jeg for første gang fået en række redskaber til for alvor at tage fat på de udfordringer, jeg har arbejdet med i mange år. Det er første gang, jeg rent faktisk føler, at det rykker, og det ikke bare med et, men med syv-mile skridt. 

Jeannet Dimsits
Associate Global Clinical Project Director, International medical Officer, Novo Nordisk A/S, Danmark

 Jeg kan varmt anbefale at bruge 2 dage med Roxana! Hun er i den grad i stand til at skabe et nærvær og en intensitet, som er fortryllende. Jeg gik fra kurset med ro og totalt overskud, og dette har siden præget mine foredrag og workshops. Ens grænser brydes i trygge rammer med anerkendelse og fællesskab i centrum.

PRØV DET og forstå de rosende ord. 

Sonja Bock
Kogebogsforfatter, Kantineinspirator, Danmark

 Jeg er stadig høj efter at have været på kursus hos Roxana Kia. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i lang tid. Det har givet så meget på rigtig mange planer, og jeg kan ikke anbefale det nok.

Kurset er helt unikt. Jeg har arbejdet meget med personlig udvikling de sidste mange år og underviser andre mennesker i at finde egne ressourcer. Alligevel synes jeg, at jeg fik så meget med fra disse to dage, som ligger lige under huden og fortæller mig, at det SKAL jeg integrere i mig selv, da det føles SÅ godt.

Kurset tager udgangspunkt i det anerkendende og er baseret på øvelse efter øvelse, hvor vi gang på gang udfordres. Hver gang med følelsen af succes. Kurset kulminerer, når vi alle – en for en – kommer på podiet og skal stå frem og performe. Gradvist slippes gamle uhensigtsmæssige mønstre, og Roxana giver nogle udfordringer undervejs, som der skal arbejdes med her og nu – sammen med hende. Det føles så svært og dog så godt. At finde sig selv, stille op og pludselig kunne performe med power og styrke og selvværdet forankret helt ind i min sjæl er fantastisk. Og det er sjovt! Det er som om en ny verden åbner sig, og det skal bare prøves af med det samme.

Det mest unikke er, at ALLE får denne oplevelse – ofte udfra nogle helt andre kriterier, end vi forestillede os. Roxana er pragtfuld og eminent til at se, hvad der er det rigtige for os hver især. Og vi får redskaber til selv at arbejde med i hinandens processer, så ikke alene får vi meget, vi giver endnu mere. Og vi ser verden og vores medmennesker på en helt ny måde. Verden er blevet smukkere på blot to dage.

Kommer der et kursus 2, er jeg ikke i tvivl om, at jeg skal med.

Det er så berigende, at jeg kun kan anbefale dette kursus som den største gave til dig selv. Det bedste er, at du ikke ved, hvad du får, før båndet løsnes! 

Helle Aaskov Kubsch
Fysioterapeut, Danmark

Kære Roxana, dit vidunderlige menneske! Dit kursus var suverænt – du er suveræn! Det er utroligt som du kan finde det unikke i hver enkelt persons udtryk. Det var sjovt, lærerigt, inspirerende og fantastisk givende! Jeg kan kun give de bedste anbefalinger af dit kursus!!! 

Cartsen Lund Madsen
Seniorkonsulent, Tack International

 2 dage hvor jeg grinte non stop!

Kom fra triste januar med hængemule og vendte hjem sprøjtende af energi, nok til at opmuntre en hel familie.

Jeg tilmeldte mig kurset i personlig formidling, fordi jeg gerne ville lære at elske scenen og pga. anbefalinger fra meget entusiastiske tidligere deltagere. Præcis som jeg selv nu anbefaler kurset til alle, som skal sælge, præsentere, holde foredrag, optræde eller blot udvikle sig.

Jeg har tidligere, fordi jeg ofte bliver spurgt, om jeg vil holde foredrag om mine bøger m.m., været på et professionelt tre-dages kursus i præsentationsteknik. Her vendte jeg vente hjem og tænkte: Scenen er bare ikke noget for mig.

Men pga. Roxanas konkrete, billedrige virkemidler og evne til at skabe en fantastisk opbyggelig stemning, vendte jeg denne gang hjem med en fantastisk følelse af, at jeg kan overvinde mig selv, og at min iboende Pippi også med tiden kan udfolde sig på scenen. Jeg har set lyset.

Herudover var kurset meget underholdende og lærerigt. Spændende at se Roxana arbejde med de andre kursister og selv deltage aktivt i arbejdet – alle fik ”special treatment”.

Så, kære Roxana, her 2-3 uger efter dit kursus flyver jeg stadig… 

Tina Scheftelowitz
Kogebogsforfatter, produktudvikler, iværksætter
Mor til Suveræne salater m.fl., Floras kaffebar og Amokka

 Det gule felt i trygge rammer.

Roxana skaber tryghed, nærvær og god stemning i rummet. Hun gør det ved at inddrage kursisterne hele vejen igennem. Derfor er alle kursister med på at flytte sig ud i det gule felt, hvor isen er lidt tynd. Roxana sørger for, at det sker i et tempo, der passer til den enkelte deltager. Det er en fornøjelse at være en del af.

Kurset har på overbevisende måde givet mig (eller måske snarere genopfrisket) nogle gode ledetråde i hverdagen:

– Du skaber selv stemningen i rumme
– Formidling og personlig kommunikation handler om at turde være ekstraordinær
– Fokuser på dine stærke sider, så skal de svage sider nok følge med

Jeg kan kun anbefale, at du bevæger dig ud i det gule felt i trygge rammer. 

Allan Lyngsø Madsen
Økonomisk konsulent, LO, Danmark

Roxana har en helt speciel evne til at se essensen i det enkelte menneske og inspirere til, hvilket bidrag man kan være. Jeg havde frygtet en masse grundregler om, hvordan man skal gøre med sin krop og stemme, når man præsenterer. Og i stedet oplevede jeg, at vi alle blev mere os selv, end vi havde været da vi kom. Det var lidt provokerende, og jeg følte til tider, jeg blev skubbet ud over en kant, og det virkede!. Og alle kom så smukt i land. 

Marie Kraul
Kommunikationsrådgiver, Danmark

 Roxana kan ikke beskrives – hun skal opleves!

Ud over at være en fantastisk dygtig underviser, performer og menneskekender, der VIRKELIG forstår at spotte menneskers højeste potentiale, så har Roxana denne X-faktor, som ikke kan beskrives. Hvis jeg alligevel skal prøve, så handler det om, at Roxana opererer på en anden frekvens end de fleste. Alt ved Roxana er så rent og så klart, og jeg mener, det er det, der gør Roxana i stand til at trække det bedste ud af ethvert menneske, der måtte være så heldig at krydse hendes vej.

Min personlige gevinst af formidlings-kurset var, at jeg i dag er klar over, hvor min udviklingsvej er i forhold til min performance. Jeg er ikke blevet spist af med standardløsninger for, hvordan ”man” bliver en god performer. Jeg er derimod blevet bekendt med præcist hvilke ting, jeg hver gang skal øve mig på at forbedre, så jeg kan bevare min personlige stil og udvikle og finjustere nøjagtig dén finesse, der gør mig til en “out-standing” performer. 

Anne Bune Schrøder
Undervisningskonsulent

 Glem alt om de traditionelle præsentationsteknikker med regler og guidelines for, hvad du ”skal huske”, og hvad du ”absolut ikke må gøre”, når du performer! Roxanas kursus i personlig formidling befinder sig i en helt anden liga og er ganske enkelt fantastisk. Hun forstår at flytte hver enkelt deltager lige derhen, hvor der er godt at være – på den følsomme og respektfulde måde. Hun ser det unikke potentiale i hver enkelt deltager og bibringer med sin positive og intuitive tilgang lige det, der skal til for at få hver enkelt deltager til at folde sig ud i fuldt flor.

For mig personligt har det betydet et stort gennembrud. Fra angst for at performe, hvis der var mere end to deltagere i lokalet, til at være parat til at stille sig op foran 100 mennesker – og oven i købet nyde det! 

Belinda Donkin
Founder & CEO HeartTeam, Danmark

På en legende let, kompetent og tillidsvækkende måde formåede Roxana at frembringe min indre styrke og energi så kraftfuld og udtryksfuldt, som jeg ellers ville have svoret UMULIGT. Den opdagelse er guld værd for mig. 

Ivan Skafte
QA/QC-Manager, Babcock & Wilcox Vølund ApS, Danmark

Det var meget bevægende at opleve, hvordan Roxana skabte så meget tillid og tryghed i gruppen og hos hver enkelt deltager. Fx var en af deltagerne meget, meget bange for at ‘træde frem’. Hun fik via Roxanas nærvær og evne til at ‘tune’ sig helt ind på det unikke i hver enkelt, styrken til at bryde igennem sin barriere. Det var dybt bevægende at se et menneske få det så radikalt anderledes bedre med en situation, der blot timer forinden havde været ubærlig. 

Hanne Fischer
CEO Comonto, Danmark

 Jeg har lyst til at dele min begejstring over et kursus, som jeg netop har deltaget i, med jer. Torsdag og fredag i sidste uge deltog jeg på Roxana Kia’s ”Brug dig selv” kursus (Impact Communicator course). Min tanke var at styrke min mundtlige præsentation, da jeg bl.a. laver flere og flere foredrag. Jeg elsker at tale – også til store grupper, men har ofte følt at jeg måske “burde” (!) være lidt mere “Lotte Heise-agtig” eller i hvert fald lidt mere gestikulerende og “bevægelig”.

Den store unikke styrke i netop dette kursus var, at vi ikke blevet presset ned i en one-size-fits-all model og kom hjem med med tips og teknikker til, hvordan man kommunikerer bedst. Det, jeg derimod har lært, er hvordan JEG kommunikerer med mest integritet og autoritet. Det vil sige, at jeg blev set og anerkendt for mine individuelle styrker som formidler og fik brugbar feedback på, hvordan jeg bruger og styrker mit unikke utryk – dvs. essensen af mig.

Det var skønt at blive set i sit højeste potentiale og give slip på “burde” for altid. Og for dem, der måske allerede gyser ved tanken om at præsentere foran en gruppe med-kursister: Det var 100% trygt og 500% sjovt.

Det er et af de bedste kurser, jeg har taget i årevis, og kan virkelig varmt anbefale det! 

Pernille Melsted
Forfatter og coach, Danmark

 Roxana Kia gjorde stort indtryk på mig. Hun udstrålede en stærk karismatisk personlighed, der straks fangede min interesse, nysgerrighed og fordybelse. Roxana taler meget direkte til een, har et dejligt tillidsvækkende fast blik og stor følsom åbenhed. Tilmed oplevede jeg en smittende, sprudlende indføring i målgruppens konkrete situation vedr. skolesekretærer, lægesekretærer, tandkliniksekretærer.

Roxana finder hurtigt kernen af vores virke og indre motivation samt medvirker til at styrke vores menneskelige ressourcer, skaber overskud og får os til at føle arbejdsglæde. Meget dygtig og inspirerende konsulent, som fanger målgruppens opmærksomhed ved grundig teori vekslende med praktiske øvelser og skønne lege. Ved legen kommer team-work ånden op i samtlige deltagere og lysten til at samarbejde seriøst med hinanden samt mærke efter sin egen styrke – evt. svage sider.

Roxana er anderledes fra alle andre konsulenter, som jeg har mødt, og jeg kan varmt anbefale hendes ekspertise i coaching, kommunikation og forandringsprocesser. 

Karin Otzen
Nordkystens Ungdomsskole
Formand for skolesekretærudvalget for HK/Kommunal Hillerød, Nordsjællands Afd.

 Roxana Kia er en fantastisk underviser, som formidler sit budskab på en levende og inspirerende måde. Hun inddrager ofte øvelser i sin undervisning, som gør, at deltagerne får hands on erfaring på stedet og giver en masse brugbare værktøjer.

Roxanas nærvær og engagement gør, at hun hurtigt får tillid blandt deltagerne, hvilket betyder at der hurtigt bliver skabt et samspil med deltagerne. 

Marie Rohrsted
Projektleder , Confex Danmark A/S

 Sjældent har jeg følt mig så inspireret og beriget. Roxana spænder over hele registret. Hun er skøn at skue i aktion med sit levende kropssprog, varierede stemmebrug og en skarp iagttagelsesevne og intuition, der lynhurtigt fik sporet sig ind på, hvad vi hver især havde brug for at udvikle.

Jeg gik derfra med gode personlige udviklingsområder og adskillige konkrete modeller og redskaber, som jeg selv kan anvende i mit daglige virke. Jeg kan varmt anbefale Roxana som proceskonsulent, fordi hun både har de faglige kompetencer og sit menneskekendskab i top. 

Marianne Koldby
Managing Partner, Øshopping, Danmark
HR Coach & NLP og Enneagram Master