Kontakt Roxana

One-on-one sessioner med Roxana Kia

Du og jeg, i et meget koncentreret og fokuseret individuelt forløb. Et ideelt format hvis du er ambitiøs beslutningstager, top-performer, entrepeneur og leder, der ønsker at løfte og styrke din personlige tilstedeværelse og påvirkning i både kommunikation og lederskab.

Kontakt mig for at finde frem til det mest effektive og trygge format, der matcher dit behov.
Du kan lade dig inspireres af temaer jeg ofte arbejder med hos top-performere:


Bliv en ”high-impact communicator”

Du er top-performer, og du vil øge din kapacitet til at engagere, inspirere og skabe sammenhold overfor dine tilhørere ved at træne dine kommunikationsevner. Når du taler, bliver du især bedømt på din autenticitet, dit nærvær og din energi.

Jeg tager dig på en håndholdt boot camp, designet til at finde din personlige stemme og drivkraft – som du måske ikke vidste, du havde – og give dig et dramatisk løft i autenticitet og din evne til at engagere dit publikum. Du lærer at etablere et magnetisk nærvær og holde uforglemmelige præsentationer.


Opnå ”leadership clarity” – at lede med et klart formål

Det er igennem dit personlige lederskab, du skaber resultater og gør en forskel. Dit formål – dit ”hvorfor”, dit personlige nærvær og din evne til at kommunikere er afgørende, for hvor godt du lykkes.

I en tid med ekstremt hurtig, kompleks og flygtig forandring er det største aktiv at være i stand til at lede ud fra et klart, indre navigationspunkt. Det er dette personlige lederskabs-DNA, der skaber fundamentet for at brænde igennem med unik, autentisk gennemslagskraft og høj integritet.

De fleste ved, hvad de laver, og hvordan de gør det – men ved de hvorfor, de gør det? I dette ”hvorfor”, ligger nøglen til radikal impact gennem autentisk nærvær og tillidsvækkende ledelse.

Du finder ind til din kerne: den katalysator som tænder din indre ild og drivkraft i dit personlige lederskab. Jeg guider dig til at forstå, hvordan dette omsættes til personlig adfærd og strategiske handlinger. Du vil opnå en forstærket, personlig resonans, der vil gøre dig i stand til at re-kalibrere dine mål ud for en dyb integritet– i dit lederskab for dit virke og dit liv.

Mestre ”energy management” for let og ubesværet performance
Lær at holde en bevidst energibalance, så du kan maksimere din umiddelbare effekt på dine omgivelser og undgå at blive offer for manglende tid, arbejdspres og udfordringernes kompleksitet.

Du er centrum for af alt, hvad du gør – så et nyt mindset for lederskab, professionel performance eller personlig trivsel starter med dig. Personlighed kan ikke retoucheres. Din personlige energi og udstråling skaber direkte resonans og er det, der har en afgørende effekt på dine omgivelser.

Energi er smitsomt, både i forhold til din egen trivsel, dine relationer – og hvad du kan opnå i dit liv og virke. For at finde frem til et konsistent og autentisk højt performanceniveau, skal du være ekstremt bevidst om dine egne energier, og hvordan du bruger, styrer og påvirker energierne omkring dig.

Det kan være svært at optimere sin energi, når man skal håndtere høj kompleksitet, store udfordringer og en bred vifte af modsatrettede behov og forventninger at gøre. Mange top-performere befinder sig konstant i rampelyset og har derfor en naturlig tendens til at ”brænde ud”.

Jeg hjælper dig til at opnå størst mulig effekt med mindst mulig anstrengelse. Jeg anvender min dybdegående viden om energibevidsthed og transformation, til at guide dig ind i et felt af præcisionsstyret og selvbevidst energi og hjælper dig med at skabe en ideel balance mellem energierne i dit lederskab, dine ”spotlight moments” og din interpersonelle implementering af forskellige agendaer.