BEUNDRET OG BEGAVET
Han var højt begavet, havde ordet i sin magt. Han var kendt og beundret for sine taler som leder.
I vores arbejde sammen opdagede jeg hurtigt, at ordene naturligt kom for meget i centrum i hans taler, fordi han var så sproglig brillant. Han læste op fra et manuskript, kiggede ikke på tilskuerne, og han udnyttede hverken kropssprog eller energi. Der var ikke nok musik i det – han havde endnu mere at byde på. Hvordan forløste vi hans fulde potentiale?
Det første, jeg gjorde, var at lægge manuskriptet væk. Vi fandt hans energi med simple, effektive øvelser. Han hoppede op og slog fødderne i gulvet som en sumobryder, mens han stødte sin stemme dybt ind i salen. Vi fandt hans passion, hans glød i øjnene og hans naturlige ønske om at skabe kontakt med tilhørerne. Hans stemme blev fyldig og varieret og spillede virtuost sammen med hans energi. Vi arbejdede med hvorfor det var vigtig for ham lige nu at tale til sine medarbejdere og forankre denne vigtighed i hans emotionalitet. Han viste sårbarhed, glimt i øjet og autoritet. Derudover lærte han en teknik til at gå på opdagelse i sin egen fortælling, mens den udfolder sig. Han fik et kolossalt nærvær og ægthed i sit udtryk, der vandt genklang og inviterede alle ind i hans fortælling. Han spillede musik på hele instrumentet, og alle nynnede med. Tilhørerne blev vækket til live og fyldt med energi og motivation. Efterfølgende fik han en væld af mails og opkald, fra medarbejdere der havde blevet så berørte og motiveret, at de måtte give udtryk for sin taknemmelighed og følelse af tilhørighed.
Hans kommunikation havde flyttet sig fra at lytterne beundrede ham, til at de selv levede sig ind i hans fortælling og blev grebet af den større agenda de var en del af.
DEN FORRYGENDE FORMIDLER
Som forrygende formidler kan du røre mennesker både privat og professionelt.
Jeg har haft glæde af at arbejde med mange ambitiøse og dygtige mennesker. Ofte har de blevet trænet i adskillige kommunikationsværktøjer, når jeg møder dem. Men noget går alligevel galt. Nærværet bliver tabt på gulvet.
Vi er alle instrumenter, som kun vi selv kan spille på og skabe vores egen, unikke musik. At bruge generelle kommunikationsværktøjer er ligesom at sige, at alle mennesker skal lære at spille violin. Men hvad nu, hvis du faktisk er en basun, en xylofon eller en sav? Måske kan du lade som om, du er en violin og lære at lyde lidt som en violin, men det er ikke dig, og tilhørerne bliver ikke rørt. Hvis du i stedet spiller på dit virkelige instrument, vil der komme autentisk og rørende musik ud af dig, og tilhørerne vil lytte henført.
I over 20 år, har jeg hjulpet ledere og formidlere at finde dit sande instrument, og lære at spille på det. Og det jeg ved efter alle disse år er, at der er en grundinstilling som er afgørende for du skal kunne spille naturlig og flydende på dit instrument. Det er at du stemmer det med dit nærvær.
SMID MANUSKRIPTET
Smid manuskriptet, find dit særegne instrument og spil løs, slip din passion og din glød fri og nå helt ind til dit publikum med autentisk nærvær.
or dig som vil være autentisk i din næste præsentation og skabe resonans, er der nu en mulighed for sammen med mig og en lille håndplukket skare af erfarne formidlere og ledere at indgå i et intensivt træningsprogram: Impact Communicator.
Artiklen er originalt udgivet af Roxana Kia på Linkedin – vil du læse flere så følg hende her: Linkedin